Fælleshuset

Foreningens fælleshus kan lejes af alle.


Fælleshuset lejes for 24 timer fra kl. 10.00 til den efterfølgende dag kl. 10.00. Dog kan der dispenseres efter aftale, såfremt fælleshuset er ledigt.


De anførte lejebeløb er inklusiv obligatorisk rengøring efter brug af fælleshuset.


Ved udlejning til Fyrrehavens beboere er betingelserne som nævnt under punkt a. For øvrige beboere under ejerlavet Svanemosevej som nævnt under punkt b. For andre lejere som nævnt under punkt c.


Priser

Alle lejere betaler et depositum kr. 500,- som erlægges ved indgåelse af lejeaftalen. Her ud over betales:

  a. Ved udlevering af nøgle en lejeafgift på kr. 750,-.

  b. Ved udlevering af nøgle en lejeafgift på kr. 1.500,-.

  c. Ved udlevering af nøgle en lejeafgift på kr. 2.000,-.

Regler for brug af huset
Musik og sang efter kl. 01.00 er kun tilladt afdæmpet og med vinduer og døre lukkede. Overtrædelse af denne bestemmelse medfører betaling af kr. 300,- der modregnes i depositum.

Lejeren af fælleshuset har ansvaret for at reglerne overholdes, og at huset afleveres i ryddelig stand med rengjort komfur.

Ved aflevering af nøgle efter endt leje foretages en optælling og kontrol af service og inventar. Ituslået og manglende service afregnes med kr. 20,- per stk.. Beløbet modregnes i depositum.

Parkering
Parkering henvises til P-pladser ved indkørsel til Fyrrehaven og ved fælleshuset samt til de øvrige P-pladser, der ikke har et skilt med nummer. Derudover kan der parkeres på Fyrrehegnet.

Parkeringspladser med nummer er forbeholdt Fyrrehavens beboere, og må ikke anvendes af fælleshusets gæster.


Desuden er parkering på græsarealer ikke tilladt. Der må kortvarigt standses foran fælleshuset for af- og pålæsning. Såfremt der i forbindelse med lejemålet parkeres i strid med ovenstående modregnes der kr. 200,- i depositum for hver bil.

Ved udlejning til møder i de øvrige foreninger i ejerlavet Svanemosevej er betingelserne som nævnt under a.

Tillige betales kr. 5,00 pr. forbrugt kWh strøm og kr. 150,- ved brug af projektor og lærred.


Depositum, med fradrag af eventuelle erstatningsbeløb og afgift for strømforbrug, tilbagebetales ved returnering af nøglen.


Afbestilles lokalet mindre end fire uger før lejedato tilbagebetales depositum ikke.

Nærmere info
Henvendelse vedr. fælleshuset sker til bestyrelsens næstformand Tove Larsen, Fyrrehaven 5, telefon 23 29 93 14.


» Se også tegning af huset, og hent lejekontrakt.